|
|
ATTRACTOR
|
|
Om osVi udbyder kurser og konsulentydelser på basis af den systemiske og anerkendende tilgang. ATTRACTOR er Rambøll Management Consultings afdeling for kurser, uddannelser og konsulentydelser på basis af systemisk tænkning. Vi er Danmarks største leverandør af coachkurser og proceskonsulentuddannelser og det største systemiske institut inden for ledelse og organisationsudvikling.
Vores praksis bygger på et ufravigeligt princip om at integrere de nyeste og bedst dokumenterede metoder og teorier fra forskning i ledelses- og organisationsudvikling. Vi har derfor en række forpligtende samarbejder med universiteter og handelshøjskoler og flere af vores medarbejdere har en baggrund som eksterne lektorer eller tilknyttede forskere. Den opnåede viden omsætter vi til et respektfuldt og konstruktivt udgangspunkt for læring og udvikling og til at skabe bæredygtige løsninger for vores kunder.
To verdener Idéen bag ATTRACTOR er i korte træk at bygge bro mellem to verdener: På den ene side den akademiske verden og de idéer der arbejdes med her. Og på den anden side det konkrete, praktiske konsulentarbejde i organisationer.
Vores kunder og kursister vil derfor støde på abstrakte teorier, ukendt sprogbrug og erkendelsesteoretiske overvejelser såvel som jordnære værktøjer, letomsættelige modeller og banale behovsforståelser.
Historien kort Virksomhedens historie rækker tilbage til år 2000, hvor Thorkil Molly Søholm og Jacob Storch stiftede ATTRACTOR for at overføre de systemiske idéer til en konsulentpraksis. Kun sidstnævnte er i dag aktiv i ATTRACTOR - som direktør. Dagbladet Børsen har flere gange kåret os til gazellevirksomhed. Mest bemærkelsesværdigt i 2006 som den 8. hurtigst voksende virksomhed i Danmark. Vi har hovedkontor i Århus og en afdeling i København. Siden september 2007 har vi været en del af Rambøll Management Consulting.
|
|